Hvordan startede Mad til Døren?

Mad til Døren blev grundlagt den 1. september 2003 som den første måltidskassevirksomhed i Danmark. Visionen var klar fra start: at hjælpe familier med sunde, nemme opskrifter og friske råvarer leveret direkte til døren.

Den 1. maj 2023 overtog Martin Ib sammen med Rikke og Torben Kækel fra TRK Event ejerskabet af Mad til Døren. De viderefører den samme mission med fokus på friske råvarer fra lokale leverandører.

 

Hvorfor vælge at overtage Mad til Døren?

Som Danmarks ældste måltidskassefirma havde Mad til Døren allerede en stærk position på markedet. Martin, Torben og Rikke så potentialet i konceptet og ønskede at videreføre virksomhedens unikke tilbud.

Martin mente, at der manglede en simpel hverdagsløsning, og derfor er vores måltidskasser designet til at være nemme og varierede – uden at overvælde dig med forskellige valgmuligheder. Du kan dog altid vælge, om du vil inkludere fisk i din måltidskasse.

Hvordan fungerer Mad til Døren måltidskasser?

Når du bestiller en måltidskasse fra Mad til Døren, får du leveret råvarer og opskrifter til fire aftensmåltider om ugen. Vi tilbyder måltidskasser til forskellige husstande: enten 2 voksne, 2 voksne og 2 børn eller 4 voksne. Måltidskasserne leveres direkte til din dør, uanset om det er din private adresse eller din arbejdsplads.

Vores måltidskasser fungerer som et abonnement, hvor du kan vælge, om du vil have levering hver uge eller hver anden uge. Er du nysgerrig, men vil gerne prøve konceptet først? Vi tilbyder også en prøvekasse, så du kan få en forsmag på vores måltider, før du tilmelder dig abonnementet.