Hvem står bag Mad til Døren?
Mad til Døren blev grundlagt den 1. september 2003 som Danmarks første måltidskassevirksomhed. Den 1. maj 2023 overtog Martin Ib, manden bag det Aarhusianske madunivers MIB, ejerskabet og driver nu virksomheden lokalt nær Aarhus.
Bag Mad til Døren står et hold af dygtige og passionerede mennesker, der i mange år har arbejdet med mad og kvalitet hos MIB.
MIB har gennem årene sat sit præg på madscenen med frokostordninger, catering, events og bagerier – og nu videreføres den erfaring i Mad til Døren, hvor visionen er at hjælpe familier med sunde, nemme opskrifter og friske råvarer leveret direkte til døren.

Hvorfor vælge at overtage Mad til Døren?
Som Danmarks ældste måltidskassefirma havde Mad til Døren allerede en stærk position på markedet. Martin så potentialet i konceptet og ønskede at videreføre virksomhedens unikke tilbud.
Martin mente, at der manglede en simpel hverdagsløsning, og derfor er vores måltidskasser designet til at være nemme og varierede – uden at overvælde dig med forskellige valgmuligheder. Du kan dog altid vælge, om du vil inkludere fisk i din måltidskasse.

Hvordan fungerer Mad til Døren måltidskasser?
Når du bestiller en måltidskasse fra Mad til Døren, får du leveret råvarer og opskrifter til fire aftensmåltider om ugen. Vi tilbyder måltidskasser til forskellige husstande: enten 2, 3 eller 4 voksne. Måltidskasserne leveres direkte til din dør, uanset om det er din private adresse eller din arbejdsplads.
Vores måltidskasser fungerer som et abonnement, hvor du kan vælge, om du vil have levering hver uge eller hver anden uge. Er du nysgerrig, men vil gerne prøve konceptet først? Vi tilbyder også en prøvekasse, så du kan få en forsmag på vores måltider, før du tilmelder dig abonnementet.
